Triggerpunktmassage

Triggerpunktmassage er en super effektiv massageteknik og er en fantastisk metode til behandling af specifikke smertetilstande.


Hvad er et triggerpunkt?

Et triggerpunkt er et punkt i en muskel som kan blive rigtig ømt når det er aktivt.  Der er tit  strålende smerter i og ud fra området, således at smerten opfattes som om den er et helt andet sted end den i virkeligheden er.


Triggerpunktet er aktivt når der er en ubalance, skade eller anden problematik i et givent område.


Har du en ubalance i form af en skade eller overspændte muskler vil der typisk være aktive triggerpunkter.


Når du får triggerpunktmassage vil du kunne mærke at du er overraskende øm i små lokale punkter når jeg  trykker, og er det et område med mange spændinger, er der tit strålende smerter.


Et af de typiske triggerpunkter vi bruger ligger i muskulaturen på bagsiden af skulderbladet, her vil du i behandlingen tit kunne mærke det trække helt ud til fingerspidserne eller forsiden af skulderen.


Hvordan foregår triggerpunktmassage?

Når jeg behandler et triggerpunkt med massage, foregår det ved at trykke direkte på det ømme punkt. Trykket holdes i 10-20 sekunder, men der kan også laves flere kortere tryk.  Denne behandling udløser blandt andet nogle hormoner lokalt i musklen, som er med til at smertelindre og få musklen til at slappe af.


Triggerpunktmassage gives ikke alene, selvom det rent faktisk ofte kan bruges alene til specifikke problemer.  Jeg supplerer med fysiurgisk-/sportsmassage -  og i visse tilfælde akupunktur.


Hvad kan triggerpunktmassage hjælpe på?


Triggerpunktsmassage er  en effektiv behandlingsform når der er kroniske problemer.  Triggerpunktsmassage kan blandt andet hjælpe på:


Skinnebensbetændelse

Springerknæ

Iskias smerter

Musearm

Tennisalbue

Lændesmerter

Frossen skulder

Nakkeproblemer

Hovedpine

Spændte kæber